Om Susie Malene Krogh

Her får du skræddersyede konfliktfaglige ydelser uden hastværk, standardløsninger, telefonkø og tårnhøje sagsbunker. Når vi indgår et samarbejde, får du mit fulde engagement og et professionelt følgeskab, fordi reel forandring kræver omhyggelighed, nærvær og professionalisme.

Konfliktmægler Susie Malene Krogh har siden 2021 arbejdet som konfliktmægler - og rådgiver i komplekse og sårbare sammenhænge – fra sager i danske fængsler til fastlåste familiekonflikter.
Konfliktmægler Susie Malene Krogh udtaler sig om skilsmisseforældres konflikter og hvordan de kan finde holdbare løsninger i samarbejde med en konfliktmægler uden at kæmpe mod hinanden i familieretshuset.

Cand.jur. & konfliktmægler

Susie Malene Krogh

Jeg hedder Susie og er jurist, facilitator og konfliktmægler med speciale at vende destruktive dynamikker til positiv forandring. Siden 2021 har jeg arbejdet som konfliktmægler - og rådgiver i komplekse og sårbare sammenhænge – fra sager i danske fængsler til fastlåste familiekonflikter.

Som konfliktmægler arbejder jeg med få, nøje udvalgte sager, som jeg giver den nødvendige tid og opmærksomhed. Hos mig får du ikke standardiserede løsninger, men skræddersyede, konfliktfaglige ydelser, der kombinerer høj faglighed med empatisk og nærværende rådgivning.

Succes for mig er kvalitet over kvantitet, generøsitet, ordentlighed og empati.

Min mission er, at inspirere dig til at være den du er i mødet med konflikter og gøre dig i stand til at forebygge og håndtere konflikter uden at miste pusten undervejs.

Jeg brænder for at give dig strategier, der virker og gør mig altid ekstremt umage med at skabe en tryg proces, hvor du føler dig i fokus og hjulpet godt på vej.

Skriv endelig til mig, hvis du kan bruge min hjælp.

EmailLinkedInInstagram