PERSONLIG RÅDGIVNING

At gennemgå en skilsmisse er overvældende for de fleste.

Det er ikke altid let at være deleforælder og samarbejde med sin tidligere partner efter en skilsmisse. Mange føler sig alene, frustrerede, magtesløse og utilstrækkelige, men sådan behøves det heldigvis ikke at være.

Bliver du ofte frustreret over din tidligere partner?

Føler du, at du skal sluge mange kameler og at kommunikationen mellem jer kunne være bedre? 

Bliver du ofte misforstået og føler dig afmægtig, udmattet og ked af det?

Længes du efter ro i dit hoved og et godt samarbejde med din tidligere partner, så du kan gå i seng om aftenen uden tankemylder?

Bekymrer du dig om, hvordan jeres relation påvirker jeres børn?

Har du brug for at tale med en, der hjælper dig med håndtere de udfordringer, som du står overfor?

Så er du landet det helt rigtige sted!

KVALIFICERET, FORTROLIG OG EMPATISK RÅDGIVNING

Rådgivningen er for dig, der vil:

  • mødes med forståelse og dele dine tanker og bekymringer i et trygt og fortroligt rum.

  • lære, hvordan du kan navigere i konflikter og svære samtaler på en konstruktiv måde.

  • blive bedre til at stå ved dine værdier i stedet for at gå på kompromis med dig selv.

  • have klarhed over, hvad du må acceptere i dit deleforældreskab.

  • have konkrete råd og værktøjer til at håndtere dine udfordringer i samarbejdet med din tidligere partner, så de ikke stjæler alt dit overskud.

  • blive klogere på dine behov og have mere overskud i hverdagen.

BØRNEVENLIG SKILSMISSE

Gevinsterne ved at investere i personlig rådgivning

Forskning viser, at børns største ønske efter en skilsmisse er, at forældrene samarbejder. Når samarbejdet fungerer godt, og kommunikationen er smidig, føler børnene større tryghed, mere glæde og oplever, at det er lettere at bo i to hjem.

Ved at arbejde med din egen måde at navigere i konflikter på, vil du bidrage positivt til jeres samarbejde og børnenes trivsel.

Derudover vil du få konkrete, brugbare værktøjer til at håndtere dine følelser og kommunikere konstruktivt med din tidligere partner, så du kan få mere ro i sindet og føle dig bedre tilpas i hverdagen.

Sådan foregår rådgivningen

En rådgivningssamtale hos mig varer 60 minutter. Vi mødes via zoom eller på mit kontor i Aalborg C. Du booker selv en tid i min kalender.

Under en rådgivningssamtale skaber vi et overblik over de udfordringer du står overfor og laver en konkret plan, så du ved, hvad du skal gøre fremadrettet.

Har du investeret i flere rådgivningssessioner, følger vi op på din plan og du får løbende flere, konkrete, brugbare værktøjer til at tackle dine udfordringer.

DIN SKILSMISSEMENTOR

Hvem skal du tale med?

Mit navn er Susie og jeg arbejder som cand.jur., certificeret konfliktmægler og skilsmissementor.

Mit misson er at hjælpe dig med at navigere i de udfordringer du møder i samarbejdet med din tidligere partner og hjælpe jer med at etablere et velfungerende samarbejde til gavn for jeres børn.

Din investering

Din investering i en enkelt rådgivningssession af 60 minutter er 1.150 kr. inkl. moms.

Du kan også investere i flere rådgivningssessioner:

4 rådgivningssessioner, der afvikles på 3 måneder:
4.400 kr. inkl. moms

6 rådgivningssessioner, der afvikles på 4 måneder:
6.600 kr. inkl. moms

Når du booker 4 eller 6 rådgivningssessioner kan du dele betalingen op i rater.