Cand.jur. & konfliktmægleR
Susie Malene Krogh
Jeg hedder Susie, og er jurist, konfliktmægler og facilitator. Jeg hjælper dig med at navigere i konflikter og undgå sager i det offentlige system, så du kan værne om dine børns trivsel, finde ro i sindet og mere overskud i hverdagen.
Mit speciale er at støtte og hjælpe mennesker, der er uenige og vende destruktive konflikter til positiv handlekraft via dialog, forhandling og samarbejde. Jeg har selv oplevet svære konflikter – både som skilsmissebarn og voksen og det er min mission at hjælpe dig med at nå et bedre sted hen.
Jeg tilbyder personlig 1:1 rådgivning og konfliktmægling.
Jeg har blandt andet medvirket i
Susie Krogh bygger bro mellem deleforældre
Sådan arbejder jeg
- Min opgave som konfliktmægler og facilitator er at hjælpe dig med at håndtere konflikter på en konstruktiv og respektfuld måde, hvor vi samtidig sikrer, at du passer godt på dig selv.
- Jeg guider dig fra følelser af frustration, uro og magtesløshed til indre ro, samarbejde og klarhed.
- Min tilgang bygger på den refleksive metode, hvor udgangspunktet er, at du er eksperten i dit eget liv, og jeg støtter dig i at udforske dine egne løsninger og muligheder.
- Jeg tager ikke parti, dømmer eller kommer ikke med løsningsforslag. I stedet skaber jeg en tryg ramme og faciliterer en struktureret proces, som hjælper dig til at opnå indsigt og nye perspektiver.
- Med mere end 5 års erfaring i konstruktivt konfliktarbejde arbejder jeg også som konsulent, hvor jeg faciliterer forløb, grupper og mæglinger for medarbejdere og ledere i Kriminalforsorgen.
- Jeg har derfor bred erfaring med at hjælpe og støtte mennesker i komplekse konfliktsituationer og skabe dialog, der fremmer forståelse, klarhed og samarbejde.
Få mine 5 gode råd til et endnu bedre samarbejde, når du tilmelder dig nyhedsbrevet.
Ved tilmelding accepterer du at modtage mit nyhedsbrev. Du kan afmelde når som helst, og jeg lover at opbevare din mail sikkert.
fra uro og frustrationer til ro og samarbejde
Da jeg selv kæmpede med konflikter
Da jeg begyndte min rejse mod at blive forsvarsadvokat, var jeg drevet af en dyb fascination af argumenter, retfærdighed og evnen til at overbevise andre om, at jeg havde ret. For mig handlede det om at finde hullerne i andres argumenter og vinde en kamp. Jeg troede, at den tilgang ville føre mig til succes – både professionelt og personligt.
Senere blev jeg mor og stod pludselig overfor en helt anden virkelighed. Jeg indså, at den strategi ikke var bæredygtig i mit deleforældreskab eller andre relationer.
Midt i mit livs største krise fik øjnene op for konfliktmægling og fandt en dyb mening i at bygge bro mellem mennesker. Jeg havde endelig fundet min rette hylde – et sted, hvor jeg kunne bruge mine evner til at gøre en reel forskel for andre.
Min mission er at hjælpe dig med at navigere i de konflikter på en konstruktiv måde, så du kan koncentrere dig om andre mere positive ting i livet.
Med mig ved din side er du ikke alene.