19. juni 2024

Mikkel Braginsky om hvor rædselsfuldt det var at fortælle sin datter om skilsmissen + hvad vi kan gøre for at skabe et vellykket samarbejde med vores ekskæreste.

At skabe et velfungerende samarbejde efter skilsmissen kræver dedikation, vilje og tålmodighed. Sådan er det i hvert fald for de fleste.

De udfordringer, der var i parforholdet, følger ofte med ind i deleforældreskabet – og jeg plejer ofte at sige, at dét at blive skilt er en forpligtelse på samme niveau som et ægteskab.

Jeg lærte Mikkel at kende, da jeg etablerede min virksomhed. Jeg har fulgt hans arbejde i længere tid og beundrer hans mission om at arbejder med at træne mænd i at tilgå deres følelsesliv og forbedre deres kommunikation. Det er vigtigt – særligt når man er blevet skilt.

Jeg inviterede Mikkel på en gåtur i København, hvor vi optog vores samtale og talte om livet som deleforældre.

Det var en stor fornøjelse at gå en tur i København med Mikkel og jeg er overbevist om, at mange vil lade sig inspirere at hans perspektiver, åbenhed og valg i forhold til samarbejdet med hans tidligere partner.

 

Lyt med, når Mikkel fortæller om, hvordan han har skabt et vellykket samarbejdet med sin eks ved at gøre sit eget indre arbejde.

Mikkel er forfatter, coach med fokus på mænd og par og podcastvært på podcasten HANKØN, hvor du møder en lang række kendte danskere, der ærligt taler om deres liv og udfordringer.

Mikkel blev skilt for 7 år siden og erkendte efter at have underskrevet skilsmissepapirerne, at dét at tage ansvar for negative, eller konfliktfyldte følelser i sig selv, var ukendt territorium.

Siden har Mikkel fokuseret på at genfinde mandens identitet og blive bevidst om, hvem han er og tage ansvar for alle sider af sig selv. I dag hjælper han mænd og par med præcis dét.

I samtalen kommer vi blandt andet ind på:

  • Mikkels rejse fra kernefamilie til et deleforældreskab og det at bryde ud af den traditionelle opfattelse af, hvordan man skal være familie.

  • Hvorfor det er vigtigt at bringe sin sårbarhed i spil?

  • Det rædselsfulde ved at fortælle sin datter, at mor og far skal skilles.

  • Hvorfor det er vigtigt at sætte noget ind på ”good-will-kontoen” og hjælpe hinanden, selvom man er skilt.

  • At gøre sig bevidst om sin rolle som delefar.

  • Hvordan anerkendelse kan transformere et samarbejde og hvordan du helt nøjagtigt kan anerkende din tidligere partner.

  • At vise respekt for ens tidligere partner, når der kommer nye kærester ind i billedet.

  • Og en masse andre gode ting

Lyt til samtalen lige her:

Jeg håber, at samtalen vil inspirere dig og at du kan bruge nogle af perspektiverne i dit eget liv.

Husk, at du kan booke en gratis mini-session hos mig, hvis du vil styrke samarbejdet med din tidligere partner, men ikke helt ved hvordan eller hvor du skal starte. Det er 30 minutters nærværende, personlig rådgivning via opkald eller zoom, når det passer dig.

DEL BLOGINDLÆGGET

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *